hero image

Praktikplads: Frontend Udvikler

Vi søger en kompetent og engageret praktikant, der brænder for frontend-udvikling. I Plant er vores mission at udvikle ambitiøse digitale projekter for glade kunder.

Vi har en stærk tradition for at arbejde med digitale talenter fra forskellige studieretninger, og vi lægger stor vægt på at tilrettelægge dit udviklingsforløb. Du vil indgå i det daglige arbejde med udvikling af responsive websites, Facebook-apps og hybrid-apps til smartphones og diverse andre tænkelige og utænkelige digitale produktioner i samarbejde med resten af teamet.

Praktikopholdet er lønnet og for den rette kandidat vil der være mulighed for efterfølgende studiejob eller fastansættelse.

Hvad forventer vi af dig?

Du er blandt de bedste udviklere på din årgang og har en analytisk indgangsvinkel til dine arbejdsopgaver. Samtidig ønsker du at forbedre dig, få bureauerfaring og arbejde med projekter for nogle af Danmarks største virksomheder.

  • Du har allerede godt styr på frontend-udvikling, og kan identificere dig med de fleste af nedenstående punkter.
    • Solid erfaring med SASS/LESS
    • Tryg i basal Git
    • Erfaring med Javascript og gerne kendskab til AngularJS
    • Fortrolig med Grunt eller Gulp
    • Erfaring med WordPress
    • Kan skrive basal PHP
  • Du kan omsætte design til god HTML/CSS/Javascript, som virker på tværs af browsere og devices.
  • Du er opsøgende og tager selv aktivt del i opgaveløsningen.
  • Du følger med i udviklingen inden for dit fagområde og ønsker at bidrage aktivt til vidensdelingen på kontoret.
  • Du er bevidst om dine styrker og svagheder og arbejder målrettet på forbedringer.
  • Du er udadvendt og bidrager positivt til den gode stemning på kontoret.
Hvad får du ud af det?
  • Du tager et vigtig skridt ud på arbejdsmarkedet.
  • Du får mulighed for at tilegne dig et professionelt udviklings-workflow.
  • Du får erfaring med team-based development.
  • Du bliver en del af et yngre, uformelt og lærerigt arbejdsmiljø.
  • Du får professionel sparring fra dygtige og ambitiøse kollegaer.
Ansøgning

Send en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dine kompetencer, samt link til dit portfolio (eller til gennemførte projekter) til internship@plant.dk med emnet “Frontend praktik”. Praktikken er lønnet og der er frokostordning.

Har du yderligere spørgsmål til praktikforløbet hos Plant, så er du velkommen til at skrive til internship@plant.dk eller ringe på telefon +45 3210 0035.

Om Plant

Vi er drevet af at give brugerne gode oplevelser på alle digitale platforme – hvor end vi møder dem. Vi har et stærkt digitalt fokus og hjælper virksomheder med at udvikle websites, smartphone apps og produkter til digital markedsføring.

Klik her for at læse mere om os.

Vi ønskede at skabe en arbejdsplads, hvor der var plads til faglig udvikling, individualitet og masser af sjov.

Grill på tagterassen

Agency & Tech DHL Run 2016

Coldfront Conference 2016

Copenhagen Half Marathon

Årstur Barcelona 2013

Artist talk - Fredagsbar 2013

Årstur - New York 2012

New York 2012

Plant 5-års fødselsdag 2011

Læger Uden Grænser App

Julefrokost 2015

YOU RUN