hero image

Unikke dramaserier i kort format.

MASHED er navnet på en ny dansk streaming-tjeneste, der fokuserer på dramaserier i et kort format, som brugeren kan se på farten eller i en af hverdagens små pauser.

Plant har skabt den visuelle identitet og udviklet en responsiv platform, der er optimeret til smartphone og tablet og dermed let tilgængelig uanset hvor man er. Foruden at stå for udvikling af platformen har vi også lavet informationsarkitekturen og hjulpet med indholdsstrategien.

Underholdning for det moderne menneske på farten

Målsætningen er at skabe underholdning for det moderne menneske på farten – primært 26-31-årige – der mangler mulighed for at passe underholdning ind i en travl hverdag. MASHED konkurrerer dermed ikke kun med andre streaming-tjenester men også med sociale netværk som Facebook, YouTube og Instagram, der traditionelt har sat sig på underholdningen og overspringshandlingerne i løbet af dagen.

MASHED er lanceret den 7. marts med premieren af Fetter, en fiktionsserie produceret specifikt til tjenesten med den tidligere tennis- og realitystjerne Frederik Fetterlein i hovedrollen. Der er allerede flere serier på vej, og i fremtiden vil MASHED også kunne fungere som en distributionsplatform for andre producenter.

En platform der sætter indholdet i centrum og udnytter eksisterende teknologi

Der er hård konkurence om brugerens tid på streaming-området, og derfor er det vigtigt at MASHED og mashed.net fremstår med stærkt brand-udtryk og en klar profil. I platformens design er indholdet sat i centrum. Grafiske elementer understøtter indholdet snarere end at stjæle opmærksomhed fra det. Udtryk og tone of voice er direkte og i øjenhøjde, og det har fra starten været en målsætning, at det skal være sjovt og enkelt at komme igang med at bruge mashed.net.

Den tekniske løsning benytter hovedsageligt eksisterende teknologi og understøtter en skalerbar platform, som kan vokse sammen med MASHED. Løsningen består af tre hovedkomponenter: WordPress som CMS, Vimeo til videohosting, mens betaling og paywall køres gennem Cleeng.