hero image

Ugens Design Top 5 – Uge 31

Her er vores ugentlige Top 5 med de mest spændende designs fra den digitale verden. Listen er udvalgt af designteamet hos Plant.

Platforme 10

Platforme 10 er en kampagneside, der på bedste vis demonstrerer konceptet for et nyt museum i den schweiziske by Lausanne. Siden tager alle midler i brug inden for en skarpt defineret grafisk ramme. Vi er specielt begejstrede for argumentationen bag museets visuelle identitet, hvor inspirationen til logoet eksempelvis udspringer fra en jernbane.

platforme10.ch

 

Unfairy Tales

Unfairy Tales er en kampagneside, som indeholder to små illustrerede fortællinger samt en interaktiv fortælling. Siden har en fantastisk måde at skildre historien om Mustafa, der er flygtet fra Syrien. Interaktionerne indgår som en del af oplevelsen. Siden rammer lige i hjertet da man for eksempel aktivt, via klik på hvert enkelt familemedlem, skal eliminere hele Mustafas familie, for at kunne komme videre i historien. Der er dog den bagside, at siden er enormt tungt, hvilket gør loadingtiden næsten ubærlig. Men hvis man kan komme sig over det, er oplevelsen derefter helt fantastisk.

unicef.org

 

Mr. Milú Friendly Projects

Mr. Milú spreder kendskabet til deres bureau på en sjov og kreativ måde med dette værktøj, som giver brugeren mulighed for at skabe geometrisk popkunst på et prikket lærred. Der udloves spændende designbøger som præmie til de bedste bidrag. Du kan også være med i konkurrencen!

friendlyprojects.com

 

Radio Max

Radio Max tager flat design til nye højder med deres hjemmeside, der hovedsageligt består af spraglede fliser. Vi synes godt om det farverige og levende udtryk, men for hurtigt vild og havde svært ved at hitte ud af præcis hvad Radio Max kan tilbyde sine kunder. Et godt eksempel på et positivt førstehåndsindtryk, der desværre hurtigt overskygges af en kaotisk informationsarkitektur.

radiomax.at

 

Getty Endless

Her er vi stødt på en meget overbevisende kampagneside, der har til formål at demonstrere hvor stor en billeddatabase Getty Images kan tilbyde sine kunder. Med billedfragmenter af tilfældige personer fra arkivet genskaber Getty Images ansigterne af kendte personer såsom f.eks. Prins Charles herover. Alt i alt en unik måde at fremstille sin value proposition ved at håndgribeliggøre en databases indhold.

gettyendless.com

 

Skriv dig op til vores ugentlige design nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få design inspiration leveret direkte til din indbakke – hver uge.

Har du noget du vil dele?

Hvis du er ligesom os, og har fingeren på pulsen inden for designverdenen, så del dine fedeste sider på vores Twitter eller Facebook.

 

Tak for at du læste med!

De bedste hilsner,
Plants designteam; Michael, Ronnie & Natasja.