hero image

Ugens Design Top 5 – Uge 10

Tak fordi du følger vores ugentlige Top 5 med de mest spændende digitale designs og tendenser. Listen er udvalgt af designteamet hos Plant.

 

Anagram

Det franske digital design agency Anagram viser sig frem ved brug af en meget unik funktion på deres website. Her får man mulighed for at krølle i siderne med musen, som var de et stykke papir. Et unikt og gennemført website.

anagram.paris

 

 

FKA twigs

Multikunstneren FKA twigs showcaser musik, dans og visuel stil på sit nye website. Sitet er fyldt op med lækkert billed- og videomateriale, der i sig selv kan regnes som kunstværker. Man kan selvfølgelig også lytte til hendes musik. Helt sikkert værd at tjekke ud.

fkatwi.gs

 

 

Timo Becker

Hvis man er interesseret i illustrationer, så skal man se konceptartisten Timo Beckers website. Det er spækket med fantastiske skitser og koncepttegninger. Udover de flotte tegninger, så har sitet en sjov interaktiv forside. Her får man en lille sød tegning ud fra den måde man forbinder syv punkter på. Det er altså ret mange kombinationer!

timobecker.com

 

 

Passweird

Designstudiet Human Shapes og illustrator Matt Carlson står bag password-generatoren “Passweird”. Idéen med siden er at generere passwords som er så ulækre, at ingen hackere kunne finde på at stjæle dem. Passweird er desuden spækket med lidt creepy, men cool illustrationer, som gennemfører det “ulækre” koncept.

passweird.com

 

 

Duolingo Tinycards

Duolingo – virksomheden, der lover at give alle mulighed for at lære et nyt sprog (helt gratis) – giver dig en helt ny måde at lære på gennem deres Tinycards. Her kan man via en masse små kort øve sig på sit nye fremmedsprog. Hvert kort har sin egen illustration med en gennemført visuel stil, der er “typisk Duolingo”. Illustrationerne er søde og nemme at huske.

tinycards.duolingo.com

 

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få designinspiration hver uge.

Har du noget du vil dele?

Hvis du er ligesom os, og har fingeren på pulsen inden for designverdenen, så del dine fedeste sider på vores Twitter eller Facebook.

 

Tak for at du læste med!

De bedste hilsner,
Plants designteam