hero image

Ugens Design Top 5 – Uge 1

Tak fordi du følger vores ugentlige Top 5 med de mest spændende digitale designs og tendenser. Listen er udvalgt af designteamet hos Plant.

 

The Outline

Nyhedssitet The Outline giver et helt andet take på hvordan nyheder kan formidles og gengives visuelt. De skriver selv: “It’s not for everyone, it’s for you.” Modige valg af skrift og farve samt spændende indfletning af små interaktioner, gifs og illustrationer i blandt artiklerne.

theoutline.com

 

Work Week

Det er januar og årets første arbejdsuge er startet. Det kan være hårdt at komme i gang igen, oven på julens andefedt og nytårsbobler. Så derfor er det godt med en countdown til fredag og fyraften! Workweek.info er en udvidet erdetfredag.dk, bare på den der gennemdesignede måde, og det synes vi er ret fjollet men også lidt fedt.

workweek.info

 

Albedo Absolute

Dette galaktiske univers af en hjemmeside, er lavet i forbindelse med promoveringen af filmen Albedo Absolute. Vi er især helt vilde med måden hvorpå man scroller og bliver zoomet ind i stjernerne!

albedoabsolute.com

2016 Promo

Okay, år 2016 kan måske virke som et ualmindeligt skuffende år. Man skulle tro at gud holder en musikfestival i himlen og en vis orange person har fået uhørt meget at sige på det sidste. Men hey! Så slemt var det hele faktisk ikke. 2016.promo giver et overblik over årets gode nyheder og det er jo dejligt forfriskende at scrolle igennem, f.eks. “World hunger reached its lowest point in 25 years”.

2016.promo

 

DR Webdok

DR.dk har i den grad udfordret sig selv på historiefortællingen. Deres webdoks tilføjer det skrevne ord et fascinerende visuelt univers, der får læseren til at dykke helt ned i artiklerne.

dr.dk/webdok

 

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få designinspiration hver uge.

Har du noget du vil dele?

Hvis du er ligesom os, og har fingeren på pulsen inden for designverdenen, så del dine fedeste sider på vores Twitter eller Facebook.

 

Tak for at du læste med!

De bedste hilsner,
Plants designteam; Julie, Ronnie & Zarina